Med tre e-learning kurser fra Key2Know hjælper HK sine medlemmer med at skrive CV’er, og forberede sig til jobsamtale og til MUS.

Som et moderne fagforbund er det afgørende for HK, at de hurtigt og målrettet kan hjælpe sine 260.000 medlemmer, der hvor de har brug for det.

Derfor har HK introduceret tre e-learning kurser, hvor medlemmerne får hjælp til at skrive et godt CV, og forberede sig til jobsamtale og til MUS.

De tre kurser er produceret i samarbejde med Key2Know. Målet har været at hjælpe HK’s medlemmer videre til deres næste job. Det sker vi en række interaktive forløb, hvor medlemmet og hans/hendes situation er i centrum. For at sikre den optimale læring for medlemmerne, indgik HK og Key2Know et tæt samarbejde, hvor en række af HK’s fageksperter var med til at tilrettelægge kurserne.

Læring lige når man har brug for det

Der er intet facit på, hvordan den rigtige jobsøgning forløber, og derfor skal medlemmerne undervejs reflektere og prøve sig frem, inden indholdet sættes i en teoretisk ramme.

Kurserne er enkle og ligetil. På den måde kan medlemmerne koble deres egne situationer direkte til det faglige stof, og få nye perspektiver på, hvordan netop deres jobsøgning kan gribes an.

Fakta:
Allerede i den første måned har 1200 medlemmer set kurserne.

På en skala fra
1 – 10 lå deltagernes tilfredshed på 8,5.

Læring lige når man har brug for det

Fordelen for HK ved at udbyde e-learning på netop disse emner er, at medlemmerne kan tilgå dem, netop når de har brug for det. Medlemmerne skal således ikke vente på at kurserne bliver udbudt. På den måde kan HK hjælpe sine medlemmer videre i deres jobsøgning lige med det samme.

HK’s medlemmer har taget godt imod det nye tilbud. Kurserne er koblet op på Google Analytics for at tracke medlemmernes tilfredshed. På en skala fra 1 til 10 ligger gennemsnittet et godt stykke over 8.

Medlemmerne har således taget godt imod det nye initiativ, der gør dem bedre i stand til at finde et nyt drømmejob eller til at gennemføre en MUS.

Vil du vide mere om mulighederne?

Kontakt os her og få mere at vide om, hvordan du effektivt kan skabe uddannelser, hvor dine medarbejdere, medlemmer eller kunder kan træne, når de har tide til det og behovet for det.

Læs meget mere om HK her www.hk.dk/omhk/presse