Eksempler på virksomhedstilpassede kurser
De følgende eksempler viser, hvordan forskellige virksomheder har brugt tilpassede Information Mapping®-kurser.
Gramex
Vidensdokumentation
Gramex har anvendt Information Mapping® i et vidensdokumentationsprojekt, hvor metodens principper blev brugt til at kortlægge og dokumentere alle processer og arbejdsgange. I dag fungerer metoden ydermere som standard for al dokumentation i organisationen. Formålet med vidensdokumentationen i Gramex er ”... at etablere dokumentation af den kritiske viden i Gramex med det formål at:
- Kvalitetssikre
- Effektivisere eksisterende arbejdsgange”.
Alle medarbejdere i organisationen er blevet uddannet. Hovedforfatterne og redaktørerne er uddannet på et 2-dags kursus med efterfølgende personlig feedback på skrevne dokumenter. Resten af medarbejdergruppen har været på et Blended Learning kursus med 2 x ½ dags klasseundervisning suppleret med e-Learning - et forløb, der strakte sig over 3 uger. Også disse medarbejdere fik feedback på deres dokumenter.
|
|
Silvan
Medarbejderkommunikation
Med udgangspunkt i et specialtilpasset kursus, baseret på klasseundervisning, er Silvan i gang med at uddanne alle medarbejdere i hovedkontorets salgs- og marketingsafdeling i Information Mapping®-metoden. Målet er en mere ensartet og overskuelig kommunikation med medarbejderne i Silvans butikker via både breve, e-mails og Intranet.
|
|
Akkrediterings- og udviklingsprojekt
Sygehusene i det tidligere Sønderjyllands Amt har gennemført et akkrediterings- og udviklingsprojekt for at satse på kvalitet og videnstyring. I den forbindelse har det været en væsentlig aktivitet at få dokumenteret regler, rutiner og patientforløb.
Ved brug af Information Mapping®-metoden er der blevet fastlagt standarder for kvalitetsinstrukser, så indholdet er både fagligt korrekt og brugervenligt. Forfattere og redaktører er på workshops blevet indført i at skrive brugervenlige dokumenter til online brug vha. Information Mapping®.
|
|