Definition på Process Management:

Process Management har fokus på at synliggøre og forbedre processer. Process Management er anvendelse af viden, teknikker og systemer til at definere, kontrollere og forbedre processer med det mål at opfylde kundens behov.

EDC

Procesanalyse og Procesbeskrivelser

Den optimale proces hos EDC
Opgaven hos EDC var at udarbejde en beskrivelse af hvorledes den optimale proces bør forløbe ude i EDC’ s mæglerbutikker.

Faser i projektet
De enkelte faser i projektet bestod i at uddanne personalet, analysere processerne, beskrive processerne og optimere processerne. Vi begyndte med at uddanne personalet i at lave procesanalyse og efterfølgende beskrive disse med IMAP-metoden.

Identifikation af tre procestyper
Efter at have identificeret processerne blev de opdel efter deres egenskaber, resultatet er et proceslandkort fordelt på de tre typer processer:

  • Strategiske processer
  • Kerneprocesser
  • Støtteprocesser

Projektets resultat
Kortlægning af virksomhedens processer medvirker til, at man kan danne det optimale procesforløb gennem organisationen, det vi kalder for den røde tråd. Ved at identificere den røde tråd blev EDC i stand til at optimere deres arbejdsprocesser og skabe en ensartet og slagkraftig organisation.

IT-Universitetet

Procesarbejde

Igangsættelse af procesarbejde
Hvordan kortlægger vi vores processer, så det bliver ensartet i hele organisationen, hvordan skal detaljeringsniveauet være, hvordan definerer vi snitfladerne og hvor meget information skal vi egentlig have med i procesbeskrivelserne? Det er nogen af de spørgsmål, som IT-universitet stillede, da man i 2007 besluttede sig for at gå i gang med procesarbejde.

Udvikling af proceshåndbog
Sammen med IT universitet har vi udviklet en proceshåndbog og et overordnet proceskort over de styrende processer. Proceshåndbogen definerer de rammer og standarder som procesarbejdet skal foregå indenfor og anviser konkrete værktøjer og metoder til afklaring og forbedring af processen. Proceshåndbogen består af følgende dele:

  • En projektmodel og –aktiviteter, der kan anvendes, når en proces skal kortlægges, analyseres og dokumenteres.
  • Et overordnet kort for alle processer, som er styrende for hvor en given proces er hjemmehørende
  • Regler og instruktioner for vedligeholdelse af procesbeskrivelser, herunder beskrivelse af roller og ansvar
  • Standarder for udformning af procesbeskrivelser
  • Modelsider til inspiration og som eksempelmateriale.

Sideløbende med procesarbejdet er medarbejderne på IT-Universitet blevet uddannet i IMAP-metoden. Metoden danner fundamentet i dokumentationen af processerne.